Glemte ord…

Fotor0704120057

… og den gammeldags verden. Det slår mig tit hvor mange ord, vi har glemt. Ofte er de erstattet med engelske alternativer. Især i min oldemors gamle kogebog om “Husholdning på landet” slår det mig, hvordan verden engang har været helt anderledes, både når det kommer til sprog, men sørme også når det kommer til dagsrytmer og verdens størrelse.

Bogen er fra 1944, altså kun 69 år gammel, og er et (kraftigt) bearbejdet genoptryk af en bog, som er 75 år ældre. Det står der i hvert fald i forordet. Den anbefaler dagsplaner til arbejdsfordeling både når husmoderen har medhjælp og ingen, hvordan et køkken bør indrettes, hvad det bør indeholde, hvordan kosten bør sammensættes og endelig følger den op med et sammensurium af alverdens opskrifter fra det søde og salte køkken. Min vanillekranseopskrift er faktisk den herfra, og den er god :).

Fotor0704120339

Fotor070412026

Alt det her med sprog og en anden verden faldt mig ind, da jeg ad omveje faldt over denne her liste. Til daglig insisterer jeg i forvejen meget på at bruge visse dialekt-ord (til mine venners morskab og min mormors glæde), men øj hvor er der altså også mange rigsdanske ord, som er glemt, og som virkelig kunne gøre vores brug sprog mere rigt og nuanceret, hvis vi genopfandt dem.

Jeg kan huske, da jeg blev kaldt badutspringer af mine bedsteforældre som lille og da min mor mente jeg og mine søstre mundhuggedes for meget over små skærmydsler. Til gengæld har jeg aldrig haft en bonkammerat (eller jo – men aldrig brugt ordet), været entrepretant eller geskæftig eller opfattet noget som gelinde eller haft vankelmod.

Alle de ord, og flere til, skal vi da finde igen. Og måske kan vi også lære noget af de rutiner, som vores forfædre levede efter, for måske gav det dem en ro, som i sidste ende, gjorde de kunne definere sig selv som lykkelige?

Fotor0704120339

 

Advertisements

One response to “Glemte ord…

  1. Pingback: Rabarbersaft | Värsgo·

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s