Rødgrød med fløde

rødgrød

Klassikeren over alle (selv om jeg nu fik mælk på). Og nok egentlig mest kun fordi udlændinge har så uendelig svært ved at udtale det. Om ikke andet har jeg aldrig smagt det, og når det er varmt er frugtgrød absolut en efterretsklassiker.

Måske er det lidt en tilsnigelse at kalde den her version for rødgrød, for jeg kom de blålilla (gisp!) blåbær i, men dem havde jeg nu engang en rest af, og jeg mente der skulle 4 slags bær i min første version rødgrød. Ergo blev antal slags prioriteret over farve, men det skal ikke afholde nogen som helst fra at lave rødgrød. Det er sååå nemt, og her gælder reglen “Slump løs!”. Lav grød af hvad du har. Jeg brugte jordbær, hindbær, en rest blåbær og rabarberresterne fra da jeg lavede saft.(Bonus: Ifølge oldemors bog er det en særdeles god idé at udnytte rester fra saftproduktionen til rødgrød).

collage

Rødgrød:

4 slags rød frugt/bær (jeg brugte ca 2 dl jordbær, 1 dl hindbær, 1 dl blåbær og 2 dl rabarber)
sukker efter smag (jeg brugte nok 3/4 dl)
kartoffelmel (ca. 1 spsk til en portion a la min, rørt op i lidt vand)
lidt vand

Tø evt. frugten op. Kom det hele undtagen hindbærene i en gryde. Bruger du friske bær, så kom en lille slat vand i bunden af gryden (1/2 dl ca.). Bring det i kog og lade det koge 5-7 min, hvor du rører ind i mellem. Ca. nu kan du komme hindbærene i. Lad dem koge med et øjeblik. Tag gryden af varmen, kom kartoffelmelsvand ved og rør. Smag til med sukker og køl af.

collage2

rødgrødskål

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s