Hyldeblomstsaft

enflaske

Det er saftsæson nu. Rabarbersaften var god, men min top-over-dem-alle-yndlingssaft er altså hyldeblomstsaft. Desværre er jeg ikke den eneste, som har en forkærlighed for de fine hvide blomsterklaser, så hver eneste gang jeg har gået tur de sidste par uger, og kommet forbi en hyldeblomstbusk, var blomsterne som regel væk. For nogen dage siden var jeg heldig. På en tur høøøjt oppe i bakkerne, begyndte min seje veninde at springe krumspring, for at fange de øverste grene med de sidste blomster. Det fik vi en 15-20 klaser ud af, som nu er fin, læskende, sommerlig saft i mit køleskab.

Siden tog jeg en runde om en sø, en dag jeg var nordpå og fik en hel posefuld klaser mere. Min version blev som følger – så kan du altid gange op 🙂

Hyldeblomstsaft:

15-20 klaser hyldeblomst
500 g sukker
1 citron
1 spsk citronsyre (Hvis du køber det i større portioner i Matas, er det meeeeget billigere end i poserne fra Santa Maria)
1 l vand

Skyl hyldeblomsterne. Eller ryst dem lidt. Pointen er du skal være sikker på, der ingen kravl gemmer sig i klaserne. Jeg fandt ud af, de har godt af at stå (udenfor helst!) i en åben pose natten over. Så forsvinder meget af skravlet helt af sig selv.

Derefter nulrer du blomsterne af og kommer dem i en skål. Skær citronen i skiver, bring vandet i kog i en gryde. Læs citronskiverne ovenpå blomsterne. I det kogende vand hælder du sukker i, og pisker indtil det er opløst*. Til sidst tilsætter du citronsyren. Hæld vandet over blomsterne. Så lægger du låg på, og sætter skålen i køleskabet i 3 døgn.
Først derefter sier du saften gennem et rent viskestykke (eller nogen tefiltre, som jeg brugte) og kommer saften på skoldede flasker. Du kan godt fryse saften ned, men jeg foretrækker nu at have instant-hyldeblomst så længe det varer.

*Det med at få sukkeret opløst, var en lektie jeg lærte – jeg rørte åbenbart ikke nok første gang, og det gav altså et bundfald af sukker, som ikke var blevet opløst.

howtohylde

sihyldeblomst

Reklamer

One response to “Hyldeblomstsaft

  1. Pingback: Hyldebærsaft | Värsgo·

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s