Kringle med frugtkompot

kringle2

Kringle er guld. De klassiske bagerisymbols-kringler er som regel også malet i guld, jo (høhø). Men om ikke andet smager det sååå godt. Og jeg havde en rest rabarberkompot til overs, som jeg tænkte kunne være skæg at komme indeni kringlen, så det gjorde jeg.

Jeg slumpede mig frem, men resultatet er bestemt ikke sådan at kimse ad. Brug den slags frugtkompot du nu engang har. (Har du et æble, så kog det med lidt sukker. Så har du æblekompot. Eller gør det med stikkelsbær eller hvad du synes).

Jeg er jo ret glad for de hersens miniportioner. Nybagt er bare bedst, så der er ingen grund til at overdrive bagemængderne. Ergo blev det sådan her:

Kringle med rabarberkompot:

Gærdej:
1/4 pk gær
1 dl mælk
25 g margarine
3 spsk sukker
1 tsk kardemomme
1/2 sammenpisket æg (Brug resten til at pensle med)
150 g + 1 spsk mel

Lun mælken lidt. Jeg gjorde det et par minutter på styrke 4 i en kasserolle på komfuret. Smuldr gæren i en skål og hæld mælk over. Tilsæt sukker, kardemomme og 100 g mel. Rør det sammen. Tilsæt så margarinen, 50 g mel mere og det halve æg. Ælt et par minutter og tilsæt mel indtil dejen er fin og tilpas klistret til du kan røre ved den uden at sidde fast. Det passede i mit tilfælde med 150 g + 1 enkelt spsk. Sæt til hævning til dejen har dobbelt størrelse, ca. 45 minutter.

kringle3

Remonce:
40 g margarine
50 g sukker
Bittesmule kogende vand
Margarinen skal være blød, så den skal have stået nogen timer på køkkenbordet. Pisk det hele sammen. Bruger du smør, så lad være med at tilføje kogende vand.

kringle4

Rabarberkompot:
Jeg havde en rest, men det svarede nok til 1 stilk rabarber som var kogt med lidt vanille og sukker.

Når gærdejen er færdighævet rulles den ud i et rektangel på ca. 20×30 cm. Smør remoncen ud over hele fladen, fordel kompotten ned langs midten på den lange side, folder den ene side ind over den anden (se billedet), mas enderne sammen så godt du kan, og lad efterhæve ca. 30 minutter. Pensl så med æg, drys med sukker (evt lidt hakkede nødder) og bag 20-25 minutter ved 190 grader. Velbekomme.

kringle5

kringle1

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s