Ribs- og solbærsaft

bær6

Som nævnt fik jeg en masse masse bær med hjem fra min fars have. Der var ribs og solbær, og jeg vidste, at min mor havde sagt, at det var en af de bedste blandinger man kan lave saft af. Da jeg var lille, havde vi nemlig massevis af bærbuske. Ribs, stikkelbær, solbær, kirsebær og hyldebær blev til mange liter af saft, når tiden var til det. Det var den i år.

bær1

bær2

Ribs – og solbærsaft:

ca 2 kg ribs og solbær
550 g sukker
Lidt vand til det dækker grydebunden

Den korte version: Skyl, kog, sigt. Afdryp, vej, tilsæt sukker. Kog op.

Lidt længere version: Skyl bærrene. Du kan godt ribbe dem for stilkene, hvis du vil bruge resterne til grød (qua oldemors kogebogs råd), men det var jeg nu ikke i humør til. Der var mange. Kom bærrene i en passende gryde, hæld en bitte smule vand i bunden af gryden. Det er kun for at bærrene ikke skal brænde fast på bunden før saften slipper ud. Så lægger du låg på og skruer op på middel varme. Når det koger så lad det koge 15-20 min. Imens finder du en stor skål, en sigte og et viskestykke, som gerne må få ny farve. Læg viskestykket i sigten, og hæld bærmassen deri når kogetiden er ovre. Lad det stå natten over, så det kan dryppe af.

bær3

bær4

Dagen efter kommer du saften tilbage i gryden, som står på en vægt. Ergo – vej væsken af. Tilsæt ca. halvdelen af vægten i sukker. Jeg havde 1200 gram væske og tilsatte 550 g sukker. Det er en smagssag. Sæt gryden på varmen og varm langsomt op til kogepunktet. Derefter har du saft. Har du flasker, så lad saften køle lidt og gør flaskerne klar (Kogende vand, atamon). Jeg havde ingen flasker, så jeg hældte saften i en skål, satte låg på og på køl.

bær5

Reklamer

2 responses to “Ribs- og solbærsaft

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s