Amerikansk bloginspiration

Jeg læser et hav af blogs – men kun de indlæg, som jeg synes er skægge eller fine. Mange af dem har jeg kun fundet, fordi andre anbefalede dem, og da de bedste i øvrigt også fortjener at få et ord med på vejen, så tænkte jeg at et alternativindlæg var på sin plads – i hvert fald så længe, jeg går i skole og absolut ikke har tid eller lyst til at gå i køkkenet, når jeg er hjemme. Sådan omtrent halvanden uge endnu.

Det er ikke kun madlavning, som jeg kaster min kærlighed på, men også mode, håndarbejde og boligindretning, men alt andet lige passer det ikke rigtig ind her 😉 Desuden er jeg mest til inspiration til søde opskrifter. Af en eller anden grund finder jeg oftere opskrifter fra det salte køkken på boliglivs, feminas, alt for damernes eller et helt andet magasins hjemmeside.

Der er mange fine danske, men dem fra udenfor, er som regel sværere at finde. De hersens er absolut anbefalelsesværdige amerikanske inspirationsblogs. Har også et par andre bloglande i ærmet, men de kommer nok engang.

Brown Eyed Baker
Egentlig går jeg ikke så meget op i hvem der står bag madblogs, men nogen gør – og hende her hedder Michelle, og ser egentlig meget rar ud. Bloggen er et mekka af primært søde opskrifter eller små, lækre appetizers efter mit hoved: Lavet fra bunden på en nem måde. Og så er der sjove små ting, som kan være anderledes inspiration. F.eks. top 100-listen her. Og så er det, naturligvis, meget amerikansk.

chocolate-chip-cookie-dough-brownies-2-550

Hvem ville ikke falde for en omgang Chocolate Chip Cookie Dough Brownie?

oreo-layer-dessert-5-600

Eller en kage hvor hovedingredienserne er Oreos OG karamel? (Man kan aldrig få nok opskrifter med oreos. Bum.)

ricotta-cake-4-2-600

Eller en ricottakage med bær? Har faktisk overvejet at lave dem. Ricotta er ikke sådan at kimse ad i kage.

Daydreamer Desserts
Bag denne her står alteregoet på en ret sej mor med en fantastisk familiehistorie– en “self taught pastry queen”, som hun kalder sig. Fantastisk tilgang, ikke? Man finder også en fin liste over boganmeldelser, hvis ikke bloggen er nok i sig selv. Den bog der med “Frozen Desserts” gad jeg egentlig godt, heh.
Billede 4

Det her er en kærnemælkspannacotta, som garanteret er meget delikat i smagen. (Jo jo, lidt italiensk oprindelse har panna cottaen da, men jeg fandt den her på en amerikansk side 😉 ).

Billede 5

Det her er en gulerodskage med mascarponesmørcreme (lidt a la min. hint hint) Mums!

Billede 6
Lidt specielt – måske ikke engang noget jeg ville lave(Og ikke kun fordi jeg ikke kan få fingrene i de der Pretzel bars), men altså: Hvid chokoladecheesecake med saltkringler.

Simply Gloria
Damen bag hedder Gloria (tadaaaa), og hun er rigtig god til at tage fine fine billeder. Der er alverdens retter og opskrifter på bloggen – og også alt muligt andet, men jeg holder mig til de søde sager mest. Man bliver så glad af den her blog, for hun fortæller også små historier, som er fortalt helt rigtigt fint.

Billede 1
Flere Oreos! Denne her kan man nok også kun lave, hvis man kommer i nærheden af et amerikansk supermarked. Alternativt ville jeg måske forsøge med noget af vores hjemlige buddingepulver, hvis jeg ville lave Oreo Pudding Cookies.

Billede 2

Jeg er ikke fan af peanuts i kage, men det ved jeg, at der er mange andre, som er. Derfor: Flere Oreos! Karamelbarer med snickers og oreo.

Billede 3

Specielt: Peanutbuttercremeshots.

Jeg har gjort mig umage, for at finde det allermest amerikanske, anderledes opskrifter, men der er altså også mere lettilgængelige opskrifter på de her fremragende blogs. Og når du finder én du vil prøve, så skal du ikke være bange for at oversætte. Sæt dig ned med noget papir, en kuglepen (og en lommeregner måske) og oversæt så med lidt hjælp herfra. Det kan ikke gå andet end galt 😉

Reklamer

10 responses to “Amerikansk bloginspiration

    • guess I won’t have to send you an e-mail now 😉 Well you are sooo welcome – your blog is really one of the most inspirering, so my little list wouldn’t be correct without it. Thank you so much for your comment 🙂

  1. Mmmh den marshmellow-oreo kage ser VIRKELIG lækker ud!!! Namenam! Endnu en til listen… (Fårk jeg blir tyk når jeg får mit køkken!)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s