Krydderirodet

Sådan et har jeg! Nogen vil kalde det en krydderiskuffe. Jeg har ikke haft ryddet op i den et halvt år og da mit køkken er ret lille, og pladsen udnyttes til det yderste, så den sådan her ud efterhånden (ahøm.):

DSC02097

Jeg har læst engang, at man skal bruge masser krydderier, for nuanceret smag har lige så stor indflydelse på mæthedsfornemmelsen som mængden af mad har – ergo spiser man mindre, hvis man spiser krydret mad. Det lyder jo smart – og så er der jo også nogen søde sager med krydderier i. De må jo tælle med, ikke? Om ikke andet kom jeg til at spekulere over hvilke krydderier, som er mine yndlings. Og det er (bada bada badaaa):

Kardemomme! Æææælsker kardemomme i pandekager og småkager og gærdeje. Den giver det pift, som minder mig om min farmor.

Vanille! Især som stænger, men nok mere fordi jeg synes det er så yndigt at se alle de små prikker, for ærlig talt: Jeg synes, der skal ret meget vanille til, før jeg smager det. Derfor opfatter jeg det mere som en form for salt: Det er mærkeligt, hvis ikke det er der.

Spidskommen! Øj, det lugter grimt (faktisk af en uvasket, gammel mands sved), men det smager så absolut fantastisk i krydrede retter – især tacomad, hvor det er helt essentielt for den rigtige smag.

… foruden det er jeg egentlig helt fjollet med kandiserede violer, som alternativ til kedelig krymmel. De er så fine og aromatiske.

Nogen andre krydderier, bryder jeg  mig virkelig ikke om. Ikke desto mindre bruger jeg dem jævnligt, fordi de bare ikke er til at komme uden om:

Karry: Du får den grimmeste eftersmag af det, og det farver alting. Lidt som gurkemeje, bare knap så slemt. Og nej, jeg bryder mig ikke om boller i karry heller.
Kanel: Det smager så stærkt. Alt for stærkt. Og det lugter og sætter sig overalt i et fint støvlag, og er ikke til at tørre af.
Gurkemeje: Det farver jo alting. Og ikke kun maden, men også din hvide blender og din lyse røreske. Endda min kulsorte pande, kan jeg se på, når den har være i nærheden af gurkemeje – og det er umuligt at få af (synes jeg da).

DSC02103

Jeg har selvfølgelig de der Santa Maria, som alle kender – bum bum, fint nok – MEN: Så har jeg også mine bedårende tyske krydderidåser. Egentlig har tyskere ikke god smag, og det har de vel egentlig heller ikke her, men om ikke andet, er de anderledes og indtil for ganske nylig stod de over emhætten på en hylde. (Men så skiftede jeg ud, fordi jeg fik lyst.) I hver fald beholder jeg dem, selvom de fleste er halvtomme og resten nok ikke har særlig meget smag tilbage. Tyskerne betaler nemlig mange, mange penge for krydderier i deres supermarkeder! Jeg mener hver dåse har koster mellem 3,50 og 5 euro! Jeg har måttet slippe 7 (!!!) euro for en enkelt vanillestang. Haha – så udnytter man det, man får for pengene 😉

DSC02109

Men ergo fandt jeg  (det behøver man ikke læse. det er langt): spidskommen, karry, garam masala, stødt koriander, citronpeber, enebær, 2 slags krymmel, gurkemeje, paprika, pebermynteolie, løgpulver, cayennepeber, romessens, pommes frites-salt, hvidløgspulver, muskatnødder, stødt muskat, estragon, basilikum, grillkrydderi, lakridsrødder, paprika (igen!), kardemommekapsler, kanelstænger, hele nelliker, stødt chili, stødt ramsløg, stjerneanis, tørret timian, lakridspulver, rosmarin, hakkekødskrydderi, dipmix, stødt kardemomme, karry (igen!), oregano, hele korianderfrø, bukkehornsfrø, hele peberkorn (2 poser!!), løgfrø, bearnaiseessens, stødt kanel, potaske, tørret lavendel, hjortetaksalt, laurbærblade, kandiserede violer, ras el hanout, african rub og stødt ingefær.

…foruden husblas, den røde geleringsmiddelspose, vanillesukker, rød farve, lakridssirup og (mere) lakridspulver, som jeg har andre steder.

Advertisements

2 responses to “Krydderirodet

  1. Vidste ikke at farmødre smagte af kardemomme 😉 ha ha..

    Godt du fik ryddet lidt op i skuffen. Det trængte den sørme os til 😉

  2. Vidste ik at farmødre smagte af kardemomme 😉 ha ha.. Men måske er det bare din, for tror måske min smager mere af karry 😉 ergo: don’t eat her Lotte! 😀 hehe..

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s