Hyldebærsaft

IMG_3274

Helt klassisk hyldebærsaft er guld når man er forkølet (dum idé at gå i byen med bare ben, når det egentlig er efterår), og jeg har længe gået og luret på hvornår hyldebærene var klar til at plukke. I går var jeg hjemme en tur, og gik en tur rundt om samme sø, som man ser her. Det var i øvrigt samme buske jeg pelsede for de pæneste hyldeblomstklaser, da jeg lavede hyldeblomstsaft. Konklusionen er, at det er i start-sæsonen for hyldebær, for vi fandt kun én busk hvor bærrene var til at nå (læs: i menneskehøjde). Jeg fik 2 kg hapset ned i min pose, og nu har jeg lavet saft som skal pleje min forkølelse i en opvarmet udgave i eftermiddag.

Obs obs – de skal koges.

Mht. opskriften, så har jeg skrevet mine mængder, men i sidste ende er det ret lige meget hvor meget du har. Kun ét mål tæller: Vægten af din afdryppede saft. Føler man for det kan man sikkert koge saften med kanel, ingefær, citron eller noget helt fjerde, men så fancy gad jeg ikke være denne gang 🙂 Du får en IKEA-patentflaske-fuld ud af portionen.

1

Hyldebærsaft:

ca 2 kg hyldebær
4-500 g sukker
lidt vand

Skyl hyldebærsklaserne. For nemheds skyld klippede jeg den store “samlepind”, der oftest ryger med når man plukker, af (jeg tænkte lidt på hvor meget, der egentlig var plads i, i min sigte). Kom bærrene i en gryde, dæk bunden med slat vand og varm langsomt op (Mit blus stod på 5). Efter noget tid, ca 30 min, kan du se bærrene er bristede. Så tager du en stor skål, en sigte og et viskestykke, der godt må få en plet, og øser bær-massen over i sigten med viskestykket i. Lad dryppe af til næste dag. Så hælder du den afdryppede saft over en gryden, og vejer af. Tag ca. halvdelen af saftens vægt i sukker og varm langsomt op til sukkeret er opløst. Det skal ikke koge. Hæld saften på en rengjort flaske. Man kan også drikke den uden at være forkølet. Og kold også.

2

3

Reklamer

3 responses to “Hyldebærsaft

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s