Bagels

DSC02256

I 2005 var min familie i New York, og hver morgen fik jeg en bagel med creamcheese og gulerodsjuice til morgenmad. De var gode. Min yndlingssandwich i dag er også en med en bagel, men jeg har aldrig lavet dem selv. Eller det er løgn. Det har jeg. Inden for de sidste 12 timer. Og den er til morgenmad. Min morgensmadsbagel er altså helt enkel ( og med ost og hybenmarmeladen ). Hvis jeg havde gidet havde jeg måske kommet blå birkes eller sesamfrø på, men er stadig gal på sesamfrøene. Sidst jeg brugte dem var der hul i posen et sted der ikke skulle være, og jeg fandt sesamfrø over hele mit køkken flere dage efter. OGSÅ selv om jeg gjorde mig umage for at rydde op efter mit uheld.

Ergo. Helt simple bagels. Egentlig gik jeg i gang med dem i går, men i sidste øjeblik fik jeg den tanke, at de er lækrere til morgenmad, hvis de er nybagte. Så huhej kom jeg husholdningsfilm over skålen og kom den i køleskabet. Så gjorde jeg arbejdet færdig her til morgen. Sigtemel er genialt til bagels, for det gør brødet lidt mere bastant – og det skal bagels også være. De er lidt besværlige at lave, men ikke svære.

Bagels:

25 g gær
3 dl vand
1 tsk sukker
1 spsk groft salt
1 spsk rapsolie
200 g sigtemel
100 g speltsigtemel
ca 100 g hvedemel (hold igen, og kom i lidt efter lidt)
æg til pensling

Opløs gæren i vandet. Tilsæt sukker og lad stå en halv times tid til det skummer. Tilsæt så alt andet end hvedemel og rør sammen. Tilsæt hvedemel lidt efter lidt indtil dejen er æltet godt og har perfekt konsistens (den er ikke tør og stadig lidt klistret). Sæt til hævning. Enten halvanden time et lunt sted eller i køleskabet natten over.

Del dejen i ti stykker, prik hul i midten og form din bagel. Lad hæve 30 minutter ekstra. Bring en gryde med vand i kog og dump bagelsene deri 2-3 stykker ad gangen. Brug et par gafler til at vende dem, og lad dem koge til de er hævet op (du er ikke i tvivl). Vær forsigtig når du tager dem op igen, de revner meget nemt.

Når de er hævet tager du dem op, lægger dem på bagepapir, pensler med æg og bager i ovnen ved 210 grader varmluft i ca 15 minutter. Afkøl. Spis.

bag1

bag2

bag3

bag4

Advertisements

2 responses to “Bagels

  1. Pingback: Kanel/rosin-bagels | Värsgo·

  2. Pingback: Red Velvet Cupcake | Värsgo·

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s