Flødekarameller

20131123-162018.jpg

Vi plejer altid bare at koge lige dele lys sirup, fløde og sukker i laaaang tid – og så har man karamel. Finten er at det er megasvært at styre massen, og jeg ved aldrig om den kommer til at stivne uden at være for klistret. Vi har spist meget meget karamel i tilfældige stumper direkte skåret fra den klistrede klump på bagepladen, fordi vi simpelthen ikke ville kunne være bekendt at servere det for gæster.

MEN så fandt jeg en opskrift på lakridskarameller på Valdemarsro, som jeg prøvede i går. Den er genial. Og i dag kogte jeg en portion mere, som uden lakrids vist hermed erklæres som den nye familiekaramelkopskrift. Ann-Christine fra Valdemarsro skriver at massen skal koge ca. 30 minutter og måske mere. Vi må gå meget forskelligt til værks, for selv om det er en anden opskrift end den jeg plejer at bruge, skal det koge ligeså længe – ergo 2,5 time tror jeg næsten haha 🙂 Hvis man føler for lakridskarameller, så tilsæt 1-2 tsk lakridssirup og drys med lakridspulver. Min anden portion skal tilgengæld serveres for potentielle kræsenpinde og tåler ikke alternative smage 😉

Flødekarameller:

150 g sukker
75 g glucosesirup (jeg brugte den tykke, men brug 65 g hvis det er den flydende)
3 dl fløde

Hæld alt i en gryde og kog op under omrøring ved lav varme. Når det koger bliver det måske næsten grønligt (mit gjorde begge gange), men det er ok. Skru ned for varmen og hold øje. Rør i det jævnligt og lad det koge og koge og koge for lav varme. Hold øje, for massens varmebehov kan skifte pludseligt, og så koger det over (jeg gjorde det en enkelt gang). Jeg lavede mange testere ved at tage en smule masse på en karamel og lod det køle ned. Hvis den næsten-nedkølede karamel kan rulles, så er den ved at være færdig.

Når den er færdig, så hæld massen i et fad med bagepapir på en 20×30 cm og lad det køle ned. Jeg brugte et koldt rum anden gang, fordi karamellen blev lige lovlig hård første gang efter sit besøg i køleskabet. Så klippede jeg i firkanter med en saks og kom i en dåse med bagepapir mellem lagene.

20131123-161420.jpg

20131123-161426.jpg

20131123-161432.jpg

20131123-161438.jpg

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s