Perfekt citronmåne

20131202-110108.jpg

…på den nemme måde i én skål. Hvis nu man taler om ikke at sætte sit lys under en skæppe 😉 Egentlig var min tanke at lave en julekage efter mit hoved – en kombi af kardemomme og citron, men kardemommen kan man ikke smage, så det kan man lige så godt lade være med at tilsætte. Jeg er bare glad for at det er citronen som træder frem – for jeg er helt fjollet med citrus.

I stedet fik jeg en absolut lækker citronkage. Men en citronkage kalder vi mere eller mindre alligevel altid for citronmåne, så det hedder min også. Og så kom jeg en creme med hvid chokolade på toppen, fordi det skulle være lidt ekstraordinært lækkert, men det behøver man jo ikke. En glasur med citronsaft er også fin 🙂

Det er lidt tricky med de forme der – min springform var allerede brugt til chokoladekage, så jeg tyede til bageringen og et par minismå silikonemuffinforme. Derfor afviger bagetiden nok også en smule fra hvis jeg havde brugt al dejen i en ganske almindelig springform. Vi snakker (nok) 10-12 minutter til minismå silikonemuffinforme, 20-25 minutter i almindelig muffin(cupcake-)forme, 30-35 minutter i bageringen – og nok 33-37 minutter i en springform. Men i virkeligheden handler det jo bare om at holde øje med kagen. Den må ikke få for lang tid – slet ikke når, der er hvid chokolade i.

Citronmåne:

180 g smør
180 g sukker
skal og saft af to store økocitroner (eller 3 små)
3 æggeblommer
1 æg
1 tsk vanilleessens (eller 1 tsk vanillesukker)
180 g mel
1 tsk bagepulver
1/2 dl mælk
50 g hakket hvid chokolade

Til creme desuden:
50 g hakket hvid chokolade
1 dl fløde
25 g smør

Pisk smør og sukker. Tilsæt æggeblommer og æg. Derefter vanille, skal, bagepulver og mel. Til sidst mælk. Vend chokoladen i. Kom kagen i en smurt springform og bag den ved 180 grader til den er færdig (se ovenfor).

Kom alle ingredienserne til cremen i en kasserolle og smelt det sammen ved laveste varme . Det bliver noget tyndtflydende stads. Hæld det på i en kold skål og smid det i køleskabet. Når blandingen er kold piskes den til den har creme-konsistens, men pas på for den skiller så nemt!

Smør cremen ovenpå kagen – velbekomme.

20131202-111733.jpg

20131202-111739.jpg

20131202-111825.jpg

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s